I sin mest elementære form er en pen- og blæktegning skarpe sorte mærker mod en hvid overflade. Ingen fortynding af farve, ingen grå nuancer. Men kunstnere, der har brugt tid på at trykke på vej gennem en side, ved, at tegning med blæk faktisk kan være en utrolig subtil og finesseret indsats, hvis du bruger blæktegneteknikker, der giver mulighed for en langsom opbygning af mørke områder til værdikontrast, og hvis du er åbne for ideen om, hvordan man tegner ved hjælp af linje på forskellige måder.
![]() |
|
At the Beach af Charles Gibson, tegning af pen og blæk, 1901. |
I vores seneste gratis e-bog-, pen- og blæktegningsteknikker fra kunstner Daily: Tegning med blæk for at skabe kunst med stærk kontrast og overraskende subtilitet, finder du blæktegningspraksis for kunstnere fortid og nutid, som viser dig, hvordan disse effekter opnås.
For eksempel arbejdede Honore Daumier og Charles Gibson begge med blæktegninger i deres respektive karriere, men de brugte linjenergien meget forskelligt. Gibson holdt sine linjer ensartede i retning på en måde, der sprøjte en livlig ind i sit arbejde. Hans stil blev en del af kendetegnende for farveillustration i det tidlige Amerika fra det 20. århundrede. Daumier, i en mere traditionel europæisk tilgang, brugte linje til både tone og kontur på en måde, der kan spores tilbage til renæssancemestre som Raphael. Disse to tilgange til tegning med pennestrøg lever stadig og godt i her og nu.
Moderne blækartister som David Beynon Pena og Neil McMillan har taget, hvad deres pen og blæk forgængere har lært dem, ved at bruge denne praksis som en færdighed honing bestræbelser fra Pena's side med vægt på at lave forberedende blækskitser til hans oljemalerier. McMillan forfølger tegninger, der er mindre grafiske, men han finder også, at arbejde med blæk har forbedret hans evne til at male - mest for at blive selvsikker i at arbejde med et flydende medium.
![]() |
||
Grant's Lion af Melissa Tubbs, pen-og-blæk tegning, 12 x 7. |